Pædagog til Prinsesse Thyras børnehave på Nørrebro – bliv en del af et lille og fagligt stærkt hus
Har du lyst til at gøre en forskel for børn hver dag og samtidig være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er tid til faglighed, refleksion og gode relationer?
Så er du måske den engagerede pædagog, vi søger til en fast fuldtidsstilling.
Vi er en lille integreret institution, hvor nærhed og overskuelighed præger hverdagen. Vi kender hinanden på tværs af huset, og det giver gode muligheder for at skabe trygge relationer til både børn, forældre og kolleger.
Et arbejdsliv med plads til nærvær
Hos os tror vi på, at god pædagogik kræver tid. Derfor arbejder vi bevidst med at skabe en hverdag, hvor der er mulighed for at fordybe sig sammen med børnene, følge deres initiativer og være til stede i det, der optager dem. Vi er optagede af den langsomme pædagogik, hvor vi ikke altid skal skynde os videre, men tør blive i legen, undersøge børnenes perspektiver og give plads til nysgerrighed.
Vi arbejder blandt andet med
- stærke og trygge relationer
- børneperspektivet og børnenes initiativer
- inkluderende fællesskaber
- deltagelse i og understøttelse af børnenes leg
- legemanuskripter
- sproglige læringsmiljøer
- små grupper og nærvær
- systematisk refleksion og evaluering
Faglighed er noget, vi gør sammen
Vi ønsker en kultur, hvor det er naturligt at undre sig, stille spørgsmål og dele sine erfaringer.
Der er afsat tid til forberedelse, evaluering og faglige drøftelser, og vi prioriterer løbende kompetenceudvikling. Vi holder ugentlige stuemøder og et fælles mandagsmøde, hvor medarbejdere fra hele huset mødes for at koordinere, dele viden og udvikle vores pædagogiske praksis.
I børnehaven har vi basisbørn, og derfor indgår vi i et tæt tværfagligt samarbejde med blandt andre psykolog og talehørepædagog. Du får dermed mulighed for at få sparring fra forskellige fagligheder og være med til at skabe gode løsninger omkring det enkelte barn.
Sprog spiller også en central rolle i vores hverdag. Vi har en sprogambassadør og arbejder systematisk med børnenes sproglige udvikling blandt andet med afsæt i Sprogtrappen. Vi ser sproget som noget, der udvikles hele dagen gennem legen, rutinerne, relationerne og de mange små samtaler med børnene.
Hvem er du?
Vi leder efter en uddannet pædagog, som
- brænder for arbejdet med børn
- ser relationen som fundamentet for pædagogisk arbejde
- har lyst til at være aktiv i børnenes leg
- kan skabe struktur og tydelighed med varme og nærvær
- er nysgerrig på egen og andres praksis
- har lyst til faglig sparring og udvikling
- kan samarbejde tæt med både kolleger, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
- bidrager positivt til fællesskabet i huset
Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele fra første dag. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at lære, udvikle dig og være en aktiv del af vores faglige fællesskab.
Hos os får du et lille hus med gode muligheder for at kende både børn og kolleger tæt. Du bliver en del af et miljø, hvor vi prioriterer faglighed, samarbejde og trivsel, og hvor der er plads til at bringe dine egne kompetencer og idéer i spil. Vi tror på, at de bedste rammer for børn skabes af voksne, der trives, samarbejder og er fagligt nysgerrige.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen og hverdagen hos os, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ann-Kristine Nielsen på 24 75 19 91/dx18@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest mandag den 28. september 2026