Pædagog til vuggestuen i Idrætsinstitutionen Hoppeland i Amager Klynge E
Genopslag
Vi søger dig, der uddannet pædagog og vil være med til at skabe tryghed og udvikling for små børn i deres allervigtigste år!
Krammebamserne består af en pædagog og en medhjælper, som du skal arbejde sammen med. Krammebamserne har 12 børn, hvor du skal være med til at støtte og udvikle børnene i et tæt samarbejde med dine kolleger på stuen – og på nabostuen. Krammebamserne arbejder i mindre grupper hver dag, hvor vi tager udgangspunkt i børnenes motorik, deres sproglige udvikling og zonen for nærmeste udvikling. Vi håber, du vil være med til at gøre en forskel for børnene og deres familier sammen med dine kolleger.
Hvem er vi?
Hoppeland er en idrætsinstitution i Urbanplanen i hyggelige, grønne områder og en bondegård, som vi ofte bruger sammen med børnene. Hoppeland har et mangfoldigt børnefælleskab, og derfor har vi øget fokus på chancelighed for børnene og deres familier. Vi vægter et godt og tæt forældresamarbejde til gavn for børnene.
Vi har to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi har i alt 70 børn. I Hoppeland har vi særligt fokus på bevægelse og bevægelsesglæde for og med børnene. Vi har i den forbindelse aktiviteter i løbet af ugen, der understøtter netop dette. Hoppeland er et udviklingstilbud, hvor fokus netop er på børnenes udvikling i et tæt samarbejde med forældrene og den tværfaglige support. Vi har høj faglighed med børnene for øje, og dette understøttes af vores tilsyn fra 2025.
I vuggestuen er der særligt fokus på mindre børnefællesskaber, hvor omsorg og tryghed er kernen for at børnene kan udvikles og trives. Hele huset arbejder ud fra omsorgsgrebet fra Børns vilkår. Af og til har vi forløb ude fra fx DGI og Åbent Dagtilbud som inspiration, hvor fokus er på leg og bevægelse i børnefællesskaberne.
Som hus vægter vi et godt og trygt arbejdsmiljø. Som pædagog har du medindflydelse og medbestemmelse på eget arbejde til gavn for børnene og dine kolleger.
Hvem er du – og ser du dig selv med disse kompetencer?
Du har erfaring med små børns udvikling fra 0-3 år. Du er tålmodig og omsorgsfuld og anerkendende overfor børn, dine kolleger og forældrene. Du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og ansvar for dit arbejde, og du bidrager med en positiv tilgang til hverdagens opgaver. Du er fagligt velfunderede og kan bringe din faglighed i spil i dagligdagen i et tæt samarbejde med dine kolleger. Du er mødestabil og fleksibel.
Praktiske informationer
Vi afholder personalemøder en gang om måneden kl.17-20.00. Stuemøder en gang om ugen. Sommer- og julefest for både børn og personale. Forældremøder en-to gange årligt. Vi er en del af Amager Klynge E, der består af otte enheder, hvor vi arbejder målrettet med fælles, daglig udvikling i klyngen. Vi afholder bl.a. fælles kompetenceudvikling med fokus på kerneopgaven og arbejdsfællesskab, hvor vi samarbejder på tværs af enheder med at kvalificere faglighed.
Du skal søge, hvis du kan se dig selv i denne stilling, og blive vores nye kollega i Hoppeland.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35-37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 15. oktober 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Ønsker du at vide mere eller at få en rundvisning, kan du kontakte pædagogisk leder Maria Louise på 21 73 42 05/zh2u@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 29. september 2026