Studentermedhjælpere til Københavns Hovedbibliotek
Interesserer du dig for litteratur, studerer du på en videregående uddannelse – og har du lyst til at skabe gode biblioteksoplevelser for både børn og voksne? Så er du måske én af vores kommende nye biblioteksværter på Københavns Hovedbibliotek. Vi tilbyder et attraktivt studiejob i et inspirerende arbejdsmiljø i hjertet af København - og mulighed for at få god erfaring med litteraturformidling og værtskab.
Som biblioteksvært skal du tage godt imod bibliotekets besøgende. Med fokus på det gode værtskab og den gode brugeroplevelse sikrer du, at alle føler sig velkomne. Du betjener vores mange brugere og hjælper med at formidle bibliotekets brede vifte af fysiske og digitale tilbud til både børn og voksne.
Dine vigtigste opgaver
- være vært på gulvet med et højt serviceniveau, imødekommenhed og nærvær
- hjælpe borgerne med at navigere i bibliotekets mange tilbud
- tage imod og guide børn og voksne – også familier, lærere og pædagoger, når de besøger børnebiblioteket
- medbetjene besøgende og formidle litteraturen og bibliotekets øvrige tilbud – såvel fysiske som digitale
- afvikle aktiviteter for børnefamilier og institutioner, fx fagtesang og historiefortælling på vores børneetage ”LÆS”
- indgå som publikumsvært ved børne- og voksenarrangementer
Du vil blive klædt på til arbejdet på biblioteket gennem et oplæringsforløb, der sikrer, at du har de nødvendige kompetencer.
Om dig
Det er vigtigt, at du har lyst til at indtage rollen som bibliotekets ansigt udadtil. Det indebærer, at du er imødekommende, udadvendt og trives med en opsøgende hverdag, hvor du let kan starte en samtale med både børn og voksne – hvad end det er Svend på tre år eller Erna på 82.
For at blive ansat i stillingen skal du kunne dokumentere, at du er aktivt studerende på en videregående uddannelse.
Vi forventer også, at du
- har dokumenteret erfaring med at arbejde med mennesker og service/værtskab, fx som pædagogmedhjælper, cafémedarbejder, piccolo eller lignende
- har lyst til at arbejde med mennesker og litteratur
- er klar til at lære nyt om sprogstimulering, litteratur og læselyst, og om at arbejde professionelt med relationsbaseret værtskab
- kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst i et travlt hus med mange mennesker – både kolleger og borgere
- kan varetage et fysisk krævende arbejde, hvor du står og går det meste af din arbejdsdag
- har lyst til at arbejde med både børn og voksne
- er god til både dansk og engelsk på skrift og i tale
- samarbejder godt med kolleger med mange forskellige baggrunde
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Stillingen er en studentermedhjælperstilling på 10 timer pr. uge, gerne med opstart 1. december 2026 eller snarest derefter.
Du indgår i et fast skema med én vagt på hverdage og weekendvagter efter et fast rul – hver 4. weekend. Arbejdstiden ligger mellem kl. 8.45 og kl. 17.15 på hverdage og mellem kl. 8.45 og 15.15 i weekender.
Dine vagter vil primært være på Københavns Hovedbibliotek.
I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest og reference.
Yderligere information
Vi opfordrer til, at du søger mere info på Hovedbiblioteket | Københavns Biblioteker
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Jeanette Pejtersen på 24 27 11 32 i tidsrummet 10.00-15.00 mandag-fredag.
Søg via linket senest fredag den 9. oktober 2026
Vi læser ansøgninger løbende og forventer at afholde samtaler i uge 43.
Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.